Visummedarbejder
Stilling: Visummedarbejder
Arbejdstid: Fuld tid
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest derefter
Sted: Royal Danish Embassy, 33 B,
Dr. S. Radhakrishnan Marg, Chanakyapuri,
New Delhi -110021
Ansøgningsfrist: 15. december 2025
Rapporterer til: Konsul
Er du interesseret i at arbejde i et internationalt og professionelt miljø, og har du lyst til at blive en del af et engageret team med dedikerede kollegaer? Den danske ambassade i New Delhi søger en erfaren, positiv og detaljeorienteret medarbejder til vores visumafdeling.
Vigtigt: Stillingen er forbeholdt danske statsborgere.
Om stillingen
Visumsektionen er en til tider særdeles travl afdeling med et team bestående af omkring 20 medarbejdere. Det er et energisk og velfungerende team, hvor arbejdet er præget af store sæsonudsving (højsæson er april til august), hvilket kræver en høj grad af fleksibilitet.
Vi samarbejder tæt med Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, andre danske ambassader samt lokale myndigheder. Du vil dagligt være i kontakt med både interne og eksterne interessenter, herunder ansøgere, virksomheder, andre ambassader og offentlige myndigheder. Du er med til at sikre, at lovgivningen bliver overholdt, at vi iagttager deadlines og samtidig opretholder et højt niveau af kvalitet og service.
Søgningen på at rejse til Danmark og Schengen er stigende, og der er stort fokus på vores arbejde fra både danske og indiske myndigheder samt fra ansøgere og værter. Du vil tage del i beslutningstagningen om godkendelse eller afvisning af ansøgninger. Dette involverer samtaler med værter i Danmark og opsøgning af information om ansøgere. Arbejdet kræver, at man er detaljeorienteret og samtidig har et godt overblik.
Primære arbejdsopgaver:
- Kontrol og behandling af visumansøgninger samt tilhørende dokumentation
- Håndtering af opgaver angående visum
- Korrespondance med ansøgere, værter og samarbejdspartnere
- Sagsbehandling vedrørende ophold- og arbejdstilladelser
- Administrative opgaver relateret til Schengen-regulativer og interne procedurer.
Om dig
- Du er dansk statsborger med ren straffeattest
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund eller erhvervserfaring
- Har erfaring fra administrative eller internationale miljøer
- Har gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
- Er seviceminded, ansvarsbevidst og detaljeorienteret
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team
- Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid
- Har et godt IT/computer-kendskab
Fordele
- Har kendskab til Hindi (ikke et krav)
- Har tidligere erfaring fra en lignende stilling
Vi tilbyder
- En international og alsidig arbejdsplads med engagerede kollegaer
- Et arbejdsmiljø præget af god energi og samarbejde
- Gode muligheder for både professionel og personlig udvikling
- Et ansvarsfuldt og selvstændigt job i en ambitiøs organisation
- Fokus på læring og kompetenceudvikling
Ansættelsesvilkår
- Fuld tid: 40 timer ugentligt, afvikles mellem 8 og 18 mandag-fredag
- 25 dages betalt ferie årligt*
- Løn fastsættes efter ambassadens lønpolitik og dine kvalifikationer og arbejdsmæssig erfaring
- Adgang til EFP-ordning
- Sundhedsforsikring: 80:20 – hvor 80% af sundhedsomkostninger refunderes efter ambassadens regler.
*I højsæson (april-august) kan der maksimalt afvikles tre ugers ferie.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Du bedes sende din motiverede ansøgning på dansk, CV, kopi af uddannelsesbeviser, anbefalinger samt evt. referencer til den danske ambassade i New Delhi att. konsul Lars Balth Joensen, [email protected] mærket “visummedarbejder II”, senest den 15. december 2025, men gerne snarest muligt.
Ambassaden behandler alle ansøgninger i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR). Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af dit samtykke (art 6, stk. 1, litra a). For mere information, læs venligst Udenrigsministeriets privatlivspolitik, før du ansøger. (http://um.dk/en/about-us/organisation/contact-information/the-ministry-of-foreign-affairs-of-denmark-personal-data-policy).
Ved at indsende din ansøgning giver du samtykke til, at den danske ambassade må behandle dine personlige oplysninger i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Du kan læse mere om dine rettigheder, herunder muligheden for at trække dit samtykke tilbage, samt hvordan ambassaden håndterer personlige oplysninger og klager via. ovenstående link.
Den danske ambassade i New Delhi lægger stor vægt på lige muligheder for alle og opfodrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset etnisk baggrund, køn, religion, alder eller handicap.
Kun udvalgte kandidater vil blive kontaktet og inviteret til samtale. Samtaler afholdes løbende, og hvis du er interesseret i stillingen, anbefales det derfor, at du sender din ansøgning snarest muligt.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om stillingen, venligst kontakt konsul Lars Balth Joensen, den danske ambassade I Indien på [email protected].
Om os
Ambassaden i New Delhi er en del af den danske udenrigstjeneste. Ambassaden dækker Indien samt Sri Lanka, Maldiverne, Nepal og Bhutan. Ambassaden er en ambitiøs, effektiv og dynamisk arbejdsplads med cirka 70 medarbejdere, hvoraf 13 er udsendt fra Udenrigsministeriet. Organisationen er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og et positivt arbejdsmiljø.