Gå til indhold

Praktikant i handelsafdelingen

Januar 2023 Handelspraktikant

Please Note: You can apply for the position as an intern in the Danish Embassy in New Delhi, if you are either enrolled at a Danish higher education institution or a Danish citizen.

Handelsafdelingen i New Delhi varetager Danmarks kommercielle interesserer i Indien, Sri Lanka, Bhutan, Nepal og Maldiverne. Størstedelen af arbejdet består i at assistere danske virksomheder, der ønsker at etablere sig på de pågældende markeder, samt at bistå tilstedeværende virksomheder med at styrke deres position gennem bl.a. public affairs-aktiviteter. De primære arbejdsområder vil befinde sig inden for miljøteknologi, infrastruktur, sundhed, landbrug og transport/logistik. Derudover understøtter praktikanterne handelsafdelingerne i Dhaka, Islamabad og Bangalore med deres arbejde inden for landbrug og fødevarer, vand og miljø, energi og sundhed/ICT.

Som handelspraktikant, bliver du en integreret del af handelsafdelingen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:
• Bidrage til analyse- og konsulentaktiviteter, der har til formål at fremme dansk eksport
• Opfylde kunderelaterede arbejdsopgaver, f.eks. indsamling af markedsinformation,  partneridentifikation og udarbejdelse af sektoranalyser
• Deltage ved og afrapportere møder og seminarer
• Bistå ved erhvervsdelegationer og ministerbesøg
• Udføre diverse rutineprægede opgaver såsom at besvare mails, oversætte og skrive referater m.m.

Vi forventer, at du:
• Har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på såvel dansk som engelsk.
• Har gode samarbejdsevner
• Er god til at have mange bolde i luften samtidigt
• Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
• Har gode tilpasningsevner og gerne erfaring fra udenlandsophold
• Godt kendskab til IT, herunder standardprogrammerne i Microsoft Office.

Interesse for og kendskab til international afsætning, eksport og økonomi vil derudover være en klar fordel.

For at komme i betragtning til praktikpladsen, skal du være tilmeldt et studium ved en højere læreanstalt under opholdet. Vi er fleksible ift. din specifikke studieretning, men du skal kunne forklare, hvorfor lige præcis din baggrund og dine kompetencer er interessante for os.

Ansøgninger til handelsafdelingen bedes sendes til Alexander Bjørnsfeldt, [email protected] og Marcus Hejselbak Jensen, [email protected] - skriv "Praktikant efterår 2023 - Handel" i emnefeltet. Vedlæg venligst ansøgning og CV på engelsk. 

Ansøgningsfristen er søndag d. 26 februar 2023.