Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende på Maldiverne.

Senest opdateret 18.01.2021 11:30
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Maldiverne for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Læs rejsevejledningen for Maldiverne og rejserådene i en tid med COVID-19.

Information om konkrete restriktioner i Maldiverne opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Maldiverne, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Maldiverne. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Maldiverne har ophævet sit indrejseforbud for alle rejsende. Det betyder at danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark og erhvervsrejsende igen kan rejse ind i Maldiverne.

Det er obligatorisk at skulle fremvise en negativ COVID-test ved ankomst. Testen må ikke være taget mere end 96 timer før ankomst til Maldiverne. PCR testen være oploadet til IMUGA portalen senest 24 timer før ankomst. COVID-testen skal desuden kunne forevises i papirform ved check-in.

Udstedelsen af 'visa-on-arrival' er genoptaget for alle nationaliteter.  

Du kan læse mere om retningslinjerne for genoptagelsen af tourismen på Maldiverne samt rejseinformation til rejsende hos Ministry of Tourism.

Karantæneregler

Ved ankomst til Maldiverne skal alle gennemgå en screeningprocedure. De, der udviser COVID-19-symptomer ved ankomsten, skal gennemgå en PCR-test. Hvis et medlem af en gruppe, der rejser sammen, viser symptomer, testes alle medlemmer af gruppen. Du skal selv afholde omkostningerne ved PCR-test.

Indtil svaret af testen foreligger, vil du blive isoleret i en transit karantænefacilitet. I tilfælde af et positivt PCR-resultat kan du enten blive overført til dit resort, hvor du skal gennemføre din selvkarantæne, eller du kan komme i karantæne i en af regeringens karantænefaciliteter. Dette afhænger af resortets politik. I tilfælde af et negativt PCR-resultat frigives du fra karantænen og kan fortsætte din rejse.

Alle ikke-turister skal selvisolere sig i 10 dage og bære maske.

Læs mere hos Ministry of Health samt hos Ministry of Tourism.

Interne rejserestriktioner

Indenrigsfly er genoptaget. Det er muligt at rejse uden begrænsninger mellem alle øer uden konstateret COVID-19 smitte.

Der er fortsat restriktioner på rejser fra Greater Malé (hovedstadsområdet) til andre øer. Personer, der rejser fra Malé, vil blive underlagt 24-dages obligatorisk hjemmekarantæne, hvis de rejser til andre områder.

Det er muligt for turister at rejse fra et resort/guesthouse til et andet resort/guesthouse ('split stay'), såfremt ingen af stederne er under overvågning eller har konstateret samfundssmitte. Du kan læse mere om retningslinjerne for 'split stay' hos Ministry of Tourism.

Offentlig transport er genoptaget dog med restriktioner.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Maldiverne; dog gælder visse betingelser. Man må maks. opholde sig 48 timer i transitområdet, og man skal kunne forvise en videre rejse inden for 48 timer.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud på Maldiverne, men befolkningen opfordres til at blive hjemme og tage alle forholdsregler.

I Greater Malé er det dog ikke tilladt at bevæge sig frit omkring mellem kl. 00:00-04:00. Dette gælder ligeledes køretøjer.

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud på Maldiverne på ubestemt tid. Det er ikke tilladt at samles mere end 30 personer på offentlige steder.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind på Maldiverne i alle lukkede rum samt i det offentlige rum.

Nedlukning/genåbning

Maldiverne har fra den 15. juni påbegyndt anden fase af landets genåbning.

  • Forretninger er åbne, men opererer dog med de nødvendige forholdsregler. 
  • Restauranter og caféer er åbne.
  • Parker, pladser m.m. er åbne.

Du kan læse mere om genåbningen på regeringens COVID-19 hjemmeside.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis du får symptomer på COVID-19, mens du opholder dig på Maldiverne, skal du ringe 1676.

Hvis der konstateres COVID-19-tilfælde på et turistområde, er der indført procedurer i samarbejde med regeringen, der sikrer, at uberørte turister sikkert kan vende tilbage til deres hjemland.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Hvis du ikke har mulighed for at rejse fra Maldiverne, og dit visum er ved at løbe ud, skal du kontakte de lokale immigrationsmyndigheder for at forlænge dit visum.

Udrejsende med udløbet visa skal have 'application for emergency for emergency departure' dokument (IM 34), som kan findes på Maldives Immigrations hjemmeside.

Myndighederne har annonceret, at der ikke vil blive udstedt nogle bøder for udløbne visaer i perioden, hvor de offentlige kontorer er lukket.

Immigrationsmyndighederne kan kontaktes via Maldives Immigrations hjemmeside eller via 'Airport Immigration hotline' på tlf. 9555222 eller 1434.

Udrejse af Maldiverne

International kommerciel flytrafik er gentoptaget. Der er derfor muligt at rejse fra Maldiverne til Danmark.

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Indrejse i Danmark

Hvis du ikke er dansk statsborger eller har fast bopæl i Danmark, gælder der forskellige regler for at rejse ind i Danmark afhængigt af, hvilket land du har bopæl i. 
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Du kan læse mere hos Ministry of Health og Visit Maldives.

Du kan kontakte COVID-19-hotline 24/7 på tlf. nr. 1676.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

 

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Indien eller konsulatet på Maldiverne inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner på Maldiverne, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.