Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Nepal for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Læs rejsevejledningen for Nepal.
Information om konkrete restriktioner i Nepal opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Nepal, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Nepal. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.
Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.
Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.
Læs vores rejseråd til erhvervsrejser.
Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.
Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejserestriktioner
Den nepalesiske regering har fra den 1. september besluttet at genoptage chartrede og regelmæssige passagerflyvninger i begrænset omfang (maks. tilladt indrejsekapacitet per dag er 800 personer). Du kan læse mere om retningslinjerne hos de
nepalesiske luftfartsmyndigheder.
Indtil videre er rejsende fra England ikke tilladt at indrejse i Nepal. Læs mere på Immigration.gov.np
Der er fortsat indrejseforbud for udenlandske turister gældende på ubestemt tid.
Der er dog fra den 16. oktober åbnet op for, at bjergbestignings- og trekkingturister igen kan besøge Nepal. For at minimere risikoen for COVID-19 skal alle trekkere overholde alle vilkår og betingelser. Læs mere hos
Nepal Tourism Board.
Karantæneregler
Nepal har indført 7 dages hjemmekarantæne for personer, der kommer til Nepal fra udlandet på ubestemt tid.
Personer, der ikke overholder karantæne retningslinjerne, kan du få en bøde på mellem NPR 100-600 og fængselstid fra 1 måned op til 6 måneder.
Interne rejserestriktioner
Korte ruter med offentlig transport inden for distrikter og inter-distrikter er genoptaget fra den 17. august.
Indenrigsflyvning er genoptaget fra den 21. september.
Transitmuligheder
Det er ikke muligt at rejse i transit gennem Nepal.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Udgangsforbud
Nepal har delvist genåbnet i de større byer.
Butikker og andre forretninger som forsyner befolkningen med nødvendigheder er åbne.
Dem, der transporterer essientielle varer som medicin, fødevarer, brændstof, madgas, grøntsager, frugt og mælk, får lov til at transitere.
Køretøjer er tilladt at køre ind og ud af Kathmandudalen. Man skal kunne præsentere en negativ covid-test hvis man skal ind i Kathmandu-dalen -testen må ikke være ældre end 72 timer gammel.
Køretøjer (der kører direkte til lufthavnen) med personer, der rejser ud af Nepal, som er i besiddelse af deres pas, visum og en bekræftet flybillet, må køre.
De, der ikke følger disse regler og regler, vil blive straffet.
Forsamlingsforbud
Der er indført forsamlingsforbud i Nepal på ubestemt tid.
Alle festivalsamlinger og offentlige funktioner i åbne rum er forbudt.
Mundbind
Det er ikke obligatorisk at bære mundbind eller andre værnemidler i Nepal, men befolkningen opfordres til at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Nedlukning/genåbning
De nepalesiske myndigheder har påbegyndt genåbningen af landet.
- Forretninger (med undtagelse af indkøbscentre) er åbne i lavrisiko områder. Butikker kan have åbent i specielle tider - man skal tjekke med sin lokale butik hvornår det er muligt at handle. Normalt vil det være fra tidligt om morgen til 11.00 og så igen fra 17-19. Dette gælder dog ikke i Kathmandudalen, hvor alle butikker er åbent hele tiden
- Hoteller og restauranter er åbnet for personlig betjening
- Teatre, biografer, koncertsale m.m. er lukkede på ubestemt tid
- Parker, pladser m.m. er lukkede på ubestemt tid
- Alle akademiske institutioner, inkl. undervisningscentre og sproginstitutter, skal forblive lukkede
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Ministry of Health and Populations officielle COVID-19-hotline på følgende numre:
- 1133 (24/7)
- 1115 (06.00-22.00)
- 9851255839 (08.00-20.00)
- 9851255837 (08.00-20.00)
- 9851255834 (08.00-20.00)
For spørgsmål om test og karantæne kan du kontakte Infectious Disease Hospital (Teku) Hospital på info@istidh.org eller National Health Public Health Laboratory på nphl@nphl.gov.np.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
De nepalesiske myndigheder har genoptaget alle visa services, og immigrationskontoret er nu åbent. Myndighederne beder alle om at udvise tålmodighed uanset deres visumbetingelser. Myndighederne forsikrer, at visaer vil blive reguleret senere med passende foranstaltninger og mindelige bestemmelser.
Du kan finde information vedrørende visum hos Department of Immigration på undersiden for turistvisa.
For at forlænge dit turistvisum skal du kontakte immigrationsmyndighederne på telefon eller mail: mail@nepalimmigration.gov.np.
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Hvis du ikke er dansk statsborger eller har fast bopæl i Danmark, gælder der forskellige regler for at rejse ind i Danmark afhængigt af, hvilket land du har bopæl i.
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.
Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.
Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk
Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark.
Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).
Certicifate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
For mere information se nedenstående links til lokale myndigheders hjemmesider:
Information vedr. luftfart kan findes på følgende links:
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.
Du kan kontakte ambassaden i Indien eller konsulatet i Nepal inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Nepal, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.
Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.