Skip to content

Voldsomme regnskyl og oversvømmelser i Mumbai

Voldsomme regnskyl og oversvømmelser vanskeliggør færdsel til og fra Mumbai og nærliggende områder

Voldsomme regnskyl og oversvømmelser har ramt Mumbai og de nærliggende områder omkring Navi Mumbai og Thani. Oversvømmelserne gør færdsel i og til/fra områderne meget vanskelig. Det forventes at den indiske vestkyst, især omkring Mumbai, Goa og Gujarat, vil blive ramt af flere voldsomme regnskyl inden for de næste 24-48 timer.

Danske rejsende i de berørte områder anbefales at holde sig orienteret om forholdene gennem lokale medier, rejsebureau og hotel og til at følge anvisningerne fra de lokale myndigheder.

Ambassadens visumcenter VFS er også berørt af monsunen og der kan forventes længere sagsbehandlingstid ved udstedelse af visum og svartid på henvendelser.