Spring til indhold

Handelsafdelingen

Eksportrådet er repræsenteret i Indien gennem handelsafdelingen på ambassaden i New Delhi og handelskontoret i Bangalore. Kontorerne arbejder sektorindelt og i tæt samarbejde med hinanden.

Eksportrådet har derfor et omfattende netværk af forretningsforbindelser og viden om det indiske marked.

Eksportrådet har til primær opgave at hjælpe danske virksomheder i deres bestræbelser på at eksportere produkter og serviceydelser til det indiske marked såvel som at etablere sig gennem repræsentation på det indiske marked.

Foruden Indien hjælper vi virksomheder i forhold til opgaver i Bhutan, Maldiverne og Sri Lanka. Handelskontoret i Bangalore er desuden ansvarlig for Invest in Denmarks indiske aktivitet. Herigennem bistår Eksportrådet i Indien udenlandske virksomheder med at investere i Danmark.