Spring til indhold

Den politiske afdeling

I den politiske afdeling følger vi den inden- og udenrigspolitiske situation i Indien, Maldiverne og Sri Lanka, så Udenrigsministeriet i København er opdateret om den politiske udvikling i landene.

Derudover samarbejder vi med EU’s delegation i New Delhi – et samarbejde, der bl.a. omfatter EU’s forhold til Indien, menneskerettighedssituationen og klima- og energipolitik.

Danmark og Indien blev i 2008 enige om at danne en fælles kommission. Det første møde fandt sted i 2010 mellem daværende udenrigsminister Lene Espersen og hendes indiske kollega S. M. Krishna. De blev enige om at oprette fælles arbejdsgrupper, der skal udvikle samarbejdet mellem de to lande på en lang række områder, der spænder fra regionale forhold i Asien og sikkerhedspolitik til handel, uddannelse, forskning og miljø. I den politiske afdeling bistår vi de danske medlemmer af arbejdsgrupperne på, så de har det bedste forudsætninger for at skabe fremgang i det dansk-indiske samarbejde.

Den politiske afdeling er også involveret i planlægningen og afviklingen af ministerbesøg fra Danmark.

Områderne kultur og presse hører også under den politiske afdeling. Vi arbejder for at promovere danske kulturprodukter, bl.a. ved at formidle dansk deltagelse på en række filmfestivaler. Derudover samarbejder vi med indiske journalister, der gerne vil sætte fokus på Danmark og dansk kultur.