Spring til indhold

Praktikant til strategisk sektorsamarbejde

Kunne du tænke dig at være praktikant på ambassaden i New Delhi? Her får du mulighed for at beskæftige dig med et af verdens folkerigeste lande, en af verdens største økonomier og en voksende global politisk magtfaktor.

Ambassaden i New Delhi søger en dygtig praktikant til det strategiske sektorsamarbejde i den politiske og økonomiske afdeling til foråret 2019. 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 3. september 2018 kl. 12.00 dansk tid.

Praktikopholdet er af seks måneders varighed og løber fra den 1. februar 2019 til den 31. juli 2019.

Emil Hummel, nuværende praktikant i strategisk sektorsamarbejde.

Som praktikant i det strategiske sektorsamarbejde i den politiske og økonomiske afdeling vil din opgave være at styrke Danmarks relationer til Indien, bidrage til at opbygge tæt samarbejde mellem indiske og danske myndigheder og virksomheder, fremme implementeringen af FN’s verdensmål og samtidig være med til at fordre grøn og bæredygtig vækst i Indien. Som praktikant skal du assistere to vækstrådgivere i projekter under det strategiske sektorsamarbejde inden for vand- og energisektoren. Du vil løbende være i tæt samarbejde med ambassadens handelsafdeling, den politiske afdeling samt innovationscenteret.    

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

  • Deltagelse ved og afrapportering af møder med indiske myndigheder og samarbejdspartnere samt internationale donorer
  • Indsamling af information til internt brug på ambassaden og eksternt brug for relevante aktører i Danmark. Medvirke til udarbejdelse af relevante analyser og indrapporteringer. 
  • Involvering i forberedelse og gennemførsel af ministerbesøg, virksomhedsbesøg og studieture
  • Gennemgang af indsendte dokumenter fra aktørerne og besvarelse af henvendelser
  • Monitorering af projekternes fremdrift mht. arbejdsplan, kvalitet og forventede resultater
  • Diverse ad hoc opgaver.

Som praktikant vil du desuden være med til selv at definere dine opgaver. Vi søger en dygtig praktikant med gode administrative evner indskrevet ved en relevant akademisk uddannelse og med interesse for økonomisk vækst, strategi og business administration. Interesse for og kendskab til international og indisk politik og økonomiske forhold er en stor fordel. Vi forventer desuden at du besidder gode kommunikative evner både på dansk og engelsk.

Information om generelle forventninger og praktik finder du her.

Ansøgning

Både motiveret ansøgning (maks. én side) og CV skal skrives på engelsk. Disse dokumenter samt karakterudskrift og relevante udtalelser sendes samlet i én PDF-fil pr. e-mail til de nuværende praktikanter senest den 3. september 2018 kl. 12.00 dansk tid.

Ansøgninger til det strategiske sektorsamarbejde bedes sendt til Emil Hummel, emihum@um.dk, – skriv ”Praktikant 2019 – strategisk sektorsamarbejde” i emnefeltet.

Du modtager en bekræftelse, når ambassaden har modtaget din ansøgning. Der afholdes samtaler hurtigst muligt herefter, og du kan forvente et endeligt svar på din ansøgning senest en måned efter ansøgningsfristen. Du er velkommen til at søge flere praktikstillinger på ambassaden, dog skal ansøgningerne sendes i separate mails.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende praktikant på ovenstående e-mail adresse.